Med prof. konfliktmægler Signe Saxe Jessen, Østerbro

- før, under og efter

Konfliktmægling ved skilsmisse


Mæglingsprocessen - sådan foregår det

At modtage hjælp kan være svært. Især hvis I allerede har opgivet håbet om at en bedre dialog kan lykkes.

Når I endelig har besluttet jer for at prøve konfliktmægling, ønsker I måske at det skal være hurtigst muligt. Jeg har ofte akut-tider inden for 14 dage.

Er I i tvivl om konfliktmægling kan hjælpe jer, er I altid velkomne til at ringe og få en samtale med mig, klik her.

Opstart af konfliktmægling ved skilsmisse

Om I vælger at komme sammen eller hver for sig fra begyndelsen er helt op til jer. De fleste kommer sammen fra begyndelsen. Nogle vælger at begynde med individuelle samtaler, både for selv at opnå nogle erkendelser og fordi det er rart at begynde samtalerne uden at skulle forholde sig til den andens reaktioner. Selvom I kommer individuelt er mæglingen begyndt, idet jeg videreformidler budskaber imellem jer og fremmer at I hver især kan se jeres egne andele i og ansvar for situationen.

Det første mæglingsmøde

Selve mæglingsmødet sætter jeg altid 3 timer af til. Kan vi stoppe før, gør vi det, og der betales kun for de timer der bruges. Tre timer lyder langt, men jeg kan berolige med at det føles kortere. Netop fordi at samtalen åbner sig positivt på en konstruktiv måde er det også en ret intens oplevelse. 

Det er vigtigt at I under mæglingen har tid til at få genoprettet nogle af de følelsesmæssige sår og frustrationer der besværliggør jeres dialog. Derfor er det ikke godt at stoppe før vi er fremme ved en så afspændt atmosfære at I ser nyt håb og vi kan finde nogle gode fælles løsninger på nogle af jeres problematikker.  

Konfliktmægling som proces - flere møder

I konfliktmæglinger ved skilsmisse er der oftest brug for flere mæglingsmøder, så det er vigtigt at gå ind i det som en proces. Det kan være med stor modvilje for de voksne parter, der gerne vil have det overstået, men det er afgørende for at børnenes behov i sidste ende kan imødekommes. Og børnenes behov er frem for alt, at far og mor kan tale sammen uden at skændes. 

Konfliktmægling og børn

Konfliktmægling foregår mellem de voksne parter i en skilsmisse. Børn inddrages som regel ikke, medmindre der er særlige forhold og behov. Som konfliktmægler har jeg dog i skilsmisser i høj grad fokus på at medtage hensynet til børnenes almene behov, så der ikke laves aftaler på bekostning af dem. I konfliktmæglinger oplever jeg dog at forældre som regel er stærkt optagede af at tage hensyn til børnene og er villige til at gå rigtigt langt for børnenes skyld.

Læs mere om hensynet til børn i skilsmisse.
 

Fortrolighed og uafhængighed

Som konflikt
mægler er jeg neutral, upartisk og uafhængig. Det betyder, at jeg ikke dømmer hvad der er rigtigt eller forkert, eller hvem der har ret. Jeg hjælper jer med at finde jeres løsninger, og konfliktmæglingen foregår i fuld fortrolighed.

Kontakt mig som konfliktmægler og se priser og sted her

Læs mere om konfliktmægling generelt på min primære hjemmeside goderelationer.dk
 

Signe Saxe Jessen. Cand.mag., Konfliktmægler
Faksegade 10, kld. 2100 København Ø (ved Trianglen).
Kontakt mob. 26 79 56 08 / Email: signe@korax.dk / CVR-nr. DK31835712

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk